Skip to content

Hvad er delebiler

Filosofien bag delebilismen er at skåne miljøet, spare ressourcer og dele omkostninger ved brug af bil.
De første delebilordninger opstod i Schweiz midt i 1940-erne. I de sidste årtier har delebil-ideen vundet udbredelse i mange europæiske lande. F.eks. er hele Schweiz dækket af en stor delebilorganisation, og i Tyskland findes delebilklubber i alle større byer.

Eldelebiler.dk er stiftet i 2026 som en fælles booking portal for eldelebilsforeningerne i Troldebakkerne, Vinge og Østerbro.

Eldelebiler.dk samarbejder med Nordsjællands delebiler om booking portalen og planlægger i løbet 2026 indlede et flådesamarbejde så foreningernes medlemmer kan book biler hos Nordsjællands delebiler og omvendt.

Fordele for dig

Som delebilist opnår du den frihed at kunne benytte en bil, når du har behov for det. Den pris, du betaler er inkl. strøm og øvrigt forbrug, så du ved, hvad din regning lyder på. Du betaler kun i det omfang, du bruger bilen. Dermed slipper du for at have en bil stående, hvor der skal betales afdrag, værdiforringelse og forsikringer, uanset om du bruger den eller ej.

Du kan vælge mellem flere typer biler afhængigt af, hvad dit aktuelle behov er. Hvis du har brug for at have meget bagage med, kan du vælge en stor bil. Hvis du skal parkere midt i byen, kan du vælge en mindre bil, der er lettere at komme rundt i.

Hvis en bil skal på værksted, sørger delebilsforeningen for, at der er en anden til dig, du kan bruge. Du skal heller ikke tænke på værkstedsregninger og uforudsete udgifter. Sker der en skade, mens du har ansvar for bilen, bliver selvrisikoen dækket via foreningen.

I ferier og højtider kan du også sagtens få en bil at køre i.